Brystholdere løber med Årets Ejerleder i Hovedstaden

Manden bag Change Lingerie, Claus Walther Jensen, tog pokalen hjem i Hovedstaden. Allerede som 19-årig havde han sammen med Gitte Breil sans for at holde pigernes bryster i form og efter 20 år har deres virksomhed Change of Scandinavia ca. 180 butikker og en aftale med Britney Spears.

Af Steffen Torvits

Claus Walther Jensen har gennem snart 20 år udviklet sin virksomhed fra tanke og ide som 19 årig med stort iværksætter-gen til at være en markant spiller i et konkurrencepræget marked. Han har lært af en tidligere krise og formået at skabe klar retning for virksomheden og en vækst, der har bragt forretningen langt uden for Danmarks grænser.

En 20-årig samarbejdsaftale med Britney Spears er et eksempel på, at vi her har fat i en ejerleder, der har et enestående mod og en unik fremsynethed.

Claus fremstår energifyldt, driftig, vidende om virksomheden, fornyende og med en stærk vilje. Han fremstår også som den der med sin person driver virksomheden. Vækstambitionerne er på et niveau, hvor han ikke er bange for at sammenligne virksomheden med Pandora – og han har allerede en exitstrategi.

Han har en aktiv bestyrelse bestående af 6 eksterne bestyrelsesmedlemmer, som alle er valgt med omhu. Virksomheden har i dag ca. 180 butikker. Vækstmulighederne er store både på eksisterende og på nye markeder samt ved udvidelse af de kundesegmenter, som virksomheden i dag henvender sig til. Virksomheden designer selv, står selv for produktionen, dog uden at eje produktionsanlæg. Virksomheden har derved kontrol over hele værdikæden i Danmark og i udlandet.

Kort sagt – Claus har skabt en meget strømlinet og veldrevet virksomhed, der allerede har skabt betydeligt succes, og hvor vækstpotentialet fortsat er meget stort – ikke mindst internationalt.

Se mere her

Årets ejerleder

Årets Ejerleder kåres i et samarbejde mellem PwC, Nykredit, Dansk Erhverv, Jyllandsposten og Ejerlederne. Hvert år analyserer PwC 4.500 ejerledede virksomheder ud fra offentlige regnskabstal. Af disse udvælges og interviewes ca. 100-125 virksomheder, hvorfra en jury udvælger tre finalister og en vinderne i syv regioner. Blandt disse kåres en vinder på landsplan.

Læs mere her

De to øvrige finalister i Hovedstaden var Martin Bochineck og Christina Rind Helsbro fra Magnetix A/S og Mogens Jepsen fra Molo Kids A/S

Martin Bochineck og Christina Rind Helsbro fra Magnetix A/S

De to ejerledere, Martin Bochineck og Christina Rind Helsbro, etablerede i 2000 Magnetix, der er et integreret dialog- og webbureau, der ønsker at sætte nye standarder for kunderelationer baseret på indsigt og intelligent anvendelse af teknologi. Det er lykkedes i en grad, at virksomheden i 2013 blev kåret som landets førende digitale bureau, og ejerlederne har aldrig skullet forholde sig til røde tal på bundlinjen. Ejerlederne fremstår med et meget stort drive, og de har sammen skabt en nichevirksomhed med vækstpotentiale.

Mogens Jepsen fra Molo Kids A/S

Med ejerleder Mogens Jepsen i spidsen sender Molo sin første børnetøjskollektion på gaden i foråret 2003. Molo får dog hurtigt vokseværk og har i dag 8 konceptbutikker fordelt i Danmark, Sverige og Norge. Forbrugerne kan dog finde Molo i hele 30 lande fordelt på 600 førende specialbutikker og stormagasiner. Ejerlederen betragter i høj grad sin virksomhed som en logistikvirksomhed og har et stærkt fokus på it-platforme og styringsredskaber, der udgør væsentlige faktorer for at realisere virksomhedens vækstpotentiale.

Din virksomhed er attraktiv for bankerne

Bankernes udlån falder, og de fleste af dem leder med lys og lygte efter sunde virksomheder. Det giver mulighed for mindre og mellemstore virksomheder, som kan indgå fordelagtige engagementer.  Bankerne konkurrerer om din virksomhed, og det gør den attraktiv. Det viser en ny analyse fra BankInfo.

Af Per-Henrik Goosmann

BankInfo har offentliggjort sin halvårsanalyse af bankernes indlån og udlån. Steffen Torvits, som også er redaktør på BankInfo, mener, at den seneste analyse nu for alvor cementerer den udvikling, det som har været set i godt et år.

“Ovenpå finanskrisen, hvor kun de største og finansielt 100% sikre virksomheder ikke oplevede en permafrost i forhold til deres engagementer med deres bank, er bankerne generelt blevet så sultne på at låne penge ud igen, at virksomhederne er blevet attraktive. Bankerne bugner af penge, så det må anses at være et godt tidspunkt for særligt SMV-virksomhederne at kigge på finansering til vækst,” mener Steffen Torvits.

Men som BankInfo og Torvits & Goosmann tidligere har påpeget, så er det et generelt billede, og ikke alle banker står med et behov for at booste deres udlån.

“Det handler forsat om den enkelte banks soliditet og polstring, og ikke alle banker har gennemlevet finanskrisen lige godt, ligesom nogle fortsat lider under den. Derfor er det en god idé at kigge på BankInfo’s analyser af bankernes udlånsevne, før man henvender sig,” siger Steffen Torvits.

Stor udlånslyst

Indlånsoverskuddet, likviditeten og solvensen i sektoren øger konkurrencen om at få fat i solide bedste erhvervskunder – få mere udlån og dermed få pengene til at arbejde.

Bankinfo har tidligere analyseret bankernes forskellige forudsætninger for at yde lån. Flere og flere har et indlånsoverskud og en soliditet, der bør gøre dem ekstra sultne for at låne ud.

Indlånsoverskuddet i de små og mellemstore banker (gruppe 2 & 3) er gennemsnitligt 30 %. Det er en ganske stor del penge, der ikke er ude at arbejde. Samtidig er soliditeten genoprettet i 35 af de 41 banker, der indgår i analysen. Hos disse banker er solvensoverdækningen over 4 %-point og kernekapitalprocenten over 12.

De banker, der har udlånsfremgang, har det primært fra opkøb eller fusioner – dvs. fra andre banker, der helt har mistet deres udlån. Fx har Jyske Bank købt BRF-kredit og overtaget Spar Lolland. Sparekassen Sjælland har opnået sin udlånsfremgang ved opkøb af Sparekassen Fåborg. Ganske få banker har organisk vækst, som fx Ringkøbing Landbobank. Således har de 41 danske banker, der indgår i undersøgelsen, opsuget så mange banker, at de faktisk samlet set har en fremgang i udlånet.

En advarselstrekant

BankInfo har tillige kigget på, hvordan bankerne tjener deres penge. Den viser, at mens renterne er rekordlave som i det meste af EU, så buldrer gebyrtaksterne derudad. Så opnår man en gunstig mulighed i banken for finansiering er det vigtigt ikke kun at forholde sig til renterne men også gebyrerne. Læs mere om gebyrerne her.

Tre enkle råd når kreditklemmen skal knækkes

Står din virksomhed med en kreditklemme og har svært ved at skaffe bankens opmærksomhed? Her kommer tre enkle råd, som du kan bruge i din forberedelse før mødet.

Af Steffen Torvits og Per-Henrik Goosmann

1. Skab tillid til dig og din ledelse

Du er vant til at sælge dit produkt. Men det vil kreditchefen i banken ikke købe – lige meget, hvor godt du gør det. Til gengæld vil han købe sig ind på din virksomheds resultater, skabt gennem din ledelse. Det er det, du skal fortælle om. Og om hvordan du har sikret, at virksomheden kan køre videre, hvis der sker dig noget.

2. Vis en skarp strategi

Det er virksomheden og ikke produktet, bankmanden fokuserer på. Hvordan vil virksomheden udvikle sig de kommende år? Hvordan vil du øge cashflow, egenkapitalforrentning, egenkapital… Fortæl selv om risiciene – og hvordan du vil agere. Fortæl om plan B.

3. Hav orden i papirerne, så selv en bogholder bliver imponeret

Bankfolk er systematiske, og bankrådgiveren skal indsende en kreditindstilling efter nøje retningslinjer fra oven. Han har meget lille fleksibilitet.

Derfor skal han have, hvad han beder om og på den måde, han ønsker det. Det første indtryk af orden skaber troværdighed.

Et ekstra fif:

Øv dig på ”elevatortalen” om virksomheden. Igen og igen. Træning skaber altid bedre resultater. Men husk at forblive dig selv og ikke fremstå som en irriterende kanonsælger.

Nye udfordringer for små og mellemstore virksomheder der vil forstås

En yderligere lempelse af revisionspligten er trådt i kraft ved årsskiftet. Det betyder, at langt flere og nu også mellemstore virksomheder ikke er pligtige til at lade sig revidere. Men det stiller også yderligere krav til de virksomheder, som vil forstås blandt sine interessenter – herunder banken.

Af Per-Henrik Goosmann

Virksomheder med en nettoomsætning på 72 mio. kr. og en balancesum på 36 mio. kr. og med under 50 ansatte er nu ikke længere pligtige til at lade sig revidere af en revisor. Det er en væsentlig lempelse i forhold til de nugældende regler og er langt hen ad vejen også en økonomisk gevinst for virksomheden. Men lempelsen betyder også en markant udfordring. Det mener vi i Torvits  & Goosmann som arbejder med mindre og mellemstore virksomheder, som gerne vil forstås bedre af deres interessenter.

Og hvor det reviderede regnskab i mange år har fungeret som virksomhedens dokument for at opnå accept og godkendelse hos eksempelvis långivere, leverandører og kunder, har brugen af den gradvise lempelse af revisionspligten medført, at virksomheden nu skal gå helt andre veje for at opnå samme grad af forståelse i omverdenen.

Virksomhedsdeklaration skaber tillid

Der er flere måder at løse denne udfordring på. Virksomheden kan vælge at lade sig revidere – lempelse aller ej – eller at få foretaget en såkaldt udvidet gennemgang” af virksomhedens data og regnskabstal eller at få udarbejdet et såkaldt verbalt regnskab, som både handler om de økonomiske resultater, udfordringer og løsninger men også handler om virksomhedens dna, historie, ledelse, markeds- og konkurrenceforhold.

Torvits & Goosmann har i samarbejde med banker, revisions- og rådgivningshuse, advokater, væksthuse og organisatoner defineret hvilke elementer i virksomheden, der tæller, når virksomhedens interessenter skal forholde sig til den og dedømme den som mulig samarbejdspartner eller kunde. Og ikke mindst hvad der skal til, for at virksomheden skaber vækst.

Ikke et spørgsmål om enten eller

Det er ikke et spørgsmål om enten at lade sig revidere, få foretaget en ”udvidet gennemgang” eller få udarbejdet en virksomhedsdeklaration. Virksomhedsdeklarationen ”Dit Blå Stempel” kan i mange tilfælde suppleres og understøttes af revisionen eller den ”udvidede gennemgang” eller omvendt for derved at give det samlede og rigtige billede af virksomheden og dens formåen.

Men derimod kan virksomhedsdeklarationen i mange tilfælde erstatte nogle af de mange salgs- og markedsføringsmaterialer, som ellers bliver produceret, men meget sjældent fortæller om selve virksomheden. Torvits & Goosmann tror på, at når vi som nu arbejder med lavkonjunkturer og økonomisk krise, så er det vigtigere end nogensinde at fortælle om sig selv og sin virksomhed. Mindst lige så vigtigt som at fortælle om produktet eller ydelsen og processen.

Læs mere om ”udvidet gennemgang” iflg. Deloitte.

Banker og erhverv i samme dilemma

Alt tyder på fortsat fald i udlån til erhverv. Det er en trussel mod bankernes indtjening og mod erhvervslivets investeringer – og det kan sætte væksten på yderligere vågeblus.

Af Steffen Torvits

Gennem de seneste fire år er udlånet til danske virksomheder ifølge Nationalbankens statistik faldet markant med 5-10 % pr. år. Der tegner sig fire hovedårsager til dette fald:

• Manglende lånelyst
• Stigende grad af egenfinansiering i virksomhederne
• Realkredit frem for banklån
• Kreditklemmen

Manglende lånelyst

Den generelle økonomiske krise påvirker virksomhedernes investeringslyst og dermed bliver efterspørgslen på lån mindre, ligesom de eksisterende lån bliver reduceret. Også forventningen om et nej til lån fra bankens side afholder nogle virksomheder fra at ansøge.

Stigende egenfinansiering

De virksomheder, der fortsat investerer, benytter i stigende grad egenfinansieringen, viser en analyse fra Finansrådet. Det er netop de solide virksomheder, som bankerne gerne vil låne til, men som i stedet akkumulerer deres overskud, før de investerer.

Realkredit frem for banklån

Bankernes høje rentemarginaler gør det attraktivt at søge de lavtforrentede realkreditlån i stedet i for banklån. Realkreditlån til erhverv har allerede i 2009 overhalet banklån til erhverv (se Bankinfo marts 2012) og antallet af realkreditlån til erhverv stiger fortsat. De samlede udlån til erhverv er dog faldende.

Kreditklemmen

Mange erhvervskunder, der higer efter kapital eller likviditet, har stor sandsynlighed for at få et nej fra banken. Med mindre de kan stille fast ejendom til sikkerhed – og dermed har realkreditlånemuligheden som et bedre alternativ – eller de gennem flere år har vist, at de kan akkumulere et overskud – og dermed har mulighed for egenfinansiering.

Ikke udnyttede muligheder for lån

Det faldende marked for udlån viser sig i efterspørgslen på Nationalbankens lånefacilitet. Nationalbanken har stillet 300 mia. kr. til rådighed på meget favorable vilkår, og et af målene er at skaffe likviditet til udlån til mindre- og mellemstore virksomheder. Et mål som viser, at det også er gennem disse virksomheder, cer skabes vækst til at trække Danmark ud af krisen.

Men lånebehovet er der øjensynlig ikke. Trods en attraktiv rente er kun ca. en femtedel af rammen på 65 mia. kr. udnyttet og formentlig blot geninvesteret til en højere rente.

Indtjeningsgrundlaget svinder

Bankerne har siden lånefaciliteten blev stillet til rådighed selv etableret et indlånsoverskud. Bankernes likviditet er således tilstede, men hverken låneefterspørgslen eller risikovilligheden ved udlån ser ud til at eksistere.

På den måde er der et faldende grundlag for bankernes fremtidige indtjening, som igen medvirker til den negative udvikling.

Det positive set fra de solide virksomheders side er, at bankernes konkurrence om dem vil blive større – og lånevilkårene skulle alt andet lige blive mere positive fremover.

Bekymrende

Den opståede ubalance mellem virksomhedernes efterspørgsel efter kapital til investeringer er på kortere sigt og ud fra en samfundsøknomisk betydning en særdeles giftig cocktail, som kan medføre, at væksten bliver sat yderligere på vågeblus.

Dette vurderer eksperter som bekymrende, da ubalancen i et betydeligt omfang har bund i en tillidskrise mellem bankerne og og virksomhederne. En tillidskrise, som efter finanskrisens indtog, bankkrak og ikke mindst omtalerne i medierne har gjort virksomhederne meget mere skeptiske og bankerne i større stil meget mindre risikovillige – måske endog mere end sundt er.