Kontakt 22 22 20 26

Kulturudvikling

250 bankfolk med legetøjskufferter

March 20, 2015
  • Kunde:
    Forstædernes Bank
  • Ydelse:
    Kulturudvikling
  • Resultat:
    Fra privat-profil til erhvervs- og investeringsbank

Dette er historien om, hvordan man får 250 bankfolk til at gå med en blå legetøjskuffert og seriøst mene, at de her bærer på kulturen.

Hvad gør du, når du fysisk flytter? Jo, du pakker det ned, du gerne vil have med. Smider det bort, du ikke vil have med. Og anskaffer det, du allermest ønsker til det nye sted.

Det samme kan vi gøre med kulturen. Hele virksomheden og hver enkelt afdeling havde valgt, hvad de mente var det vigtigste i kulturen. Symboler på det pakkede de ned i en lille blå legetøjskuffert sammen med symboler på det, de gerne ville fremelske. Resten lod de blive.

Og en tidlig morgen rejste de derfor i busser fra naboskabet til krematoriet i Glostrup – med færge fra Øresund og ind gennem hele Københavns havn – forbi de åbne broer og de store konkurrenter – og med den blå kuffert og kulturen i hånden – ind til deres nye hovedsæde på havnefronten. Parat til målrettet kulturudvikling.

 

 Fotos: Ole Gyldenløve

 

© Copyright - togg.dk - Torvits & Gossmann